En juli aften, hvor min mand og jeg sad og nød det gode vejr, ude på terrassen - skete der noget sjovt. På det tidspunkt - på aftenen - plejer duerne at kurre helt vildt, og det gjorde de da også denne aften. En overfed due landede i et grantræ, ca 30 m fra hvor vi sad. Den var meget optaget af at skulle spille "Karl Smart" over for "due-pigerne".

Pludselig blev der bare helt stille ikke en lyd kunne man høre. Vi kiggede over på duen. Den sad helt stille næsten som en "frossen kylling" som min mand udtrykte det.  Han sidder og kigger rundt og så siger han pludselig; "Se der er en duehøg", og ganske rigtig. Den landede i før omtalte grantræ, bare lidt højere oppe. Duehøgen havde et eller andet i kløerne,  hvad det var kunne vi ikke rigtig se, men det lignede en solsort. Duehøgen spiste hvad den havde medbragt, og i al den tid, sad "vores due" helt stiv. End ikke den mindste fjer rørte sig. Man kunne næsten se, at duen sad i den stilling og med det udtryk, den nu havde, da duehøgen landede. Der gik vel omkring et kvarter, hvor duen bare var fuldstændig paralyseret. Da så duehøgen var færdig med sit måltid, fløj den sin vej. Vi kunne se på duen, at den lige så stille begyndte at bevæge hovedet for at tjekke, om der var fri bane. Jo det var der, og så begyndte alle duerne i området forfra på deres "kærlighedsseance". Vi kunne godt havde ønsket, at duehøgen var blevet lidt længere, for i den tid den sad i træet, var der ikke et eneste fuglepip at høre nogen steder.

Nå, så fik vi da set en duehøg. Det er mange år siden jeg har set en så tæt på. Min mand fik da også taget nogle billeder, men de er desværre ikke så gode som vi havde håbet. Der er i hvert fald 4 billeder, af den "frosne" due.

Se galleri.