Opskrifter
Mørbrad som vildt
| < Forrige | Næste > |
|---|
(4 pers.)2 mørbrader
1 æble
1 kop svesker
et par skiver røget spæk (bacon)
salt og peber
2 spsk. smør
ca. ½ dl fløde
Fremgangsmåde
- Mørbraderne bankes godt ud og drysses med lidt salt og peber.
- Æblebåde, svesker og spæk lægges på den ene mørbrad, og den anden lægges over.
- De holdes sammen med kødnåle eller ombindes med garn.
- Mørbradstegen brunes godt i smør i en gryde.
- Et par dl kogende vand hældes ved, og den steger i ca. 45 min. ved svag varme.
- Når stegen er færdig, tages den op.
- Skyen sies, jævnes lidt, smages til med en smule ribsgelé eller saft, fløde og en dråbe kulør tilsættes.
- Retten serveres som vildt med hvide eller brunede kartofler og rødkål blandet med tyttebærsyltetøj.
- En smule roquefort i sovsen er fint til at frembringe den rigtige vildtsmag.
- En rå salat af fintsnittet rødkål med ribssaft eller en citronmarinade er også udmærket til denne ret.
Mørbradkød bliver altid bedst og mest saftigt, hvis det brunes hurtigt ved en ret god varme og derefter får lov at stege videre ved svag varme, til det er mørt.
Senest opdateret ( Fredag, 09. oktober 2009 15:46 )



Kommentarer