Opskrifter
Frikadeller med feta og soltørrede tomater
| < Forrige | Næste > |
|---|
(2-4 pers.)
400 g hakket svinekød (helst mager skinkekød)
2 æg
1½ dl mælk (mini mælk)
25 g hvedemel
70 g løg
100 g mager feta (i tern)
50 g udblødte soltørrede tomater (i tern)
3 g timian
salt og peber
Fremgangsmåde
- Rør svinekødet med løg, salt og peber.
- Tilsæt 1 æg ad gangen inden melet kommes i.
- Slut med mælken og rør i farsen til den er lind.
- Herefter røres feta, soltørrede tomater og timian i.
- Lad farsen hvile i 20 min. inden frikadellerne steges gyldne på panden.
Tip Fedtfattig, til pålæg, frokost, middag.
Server dem med en blandet salat og groft brød.
Laves farsen til minideller, kan man putte dem i pitabrød sammen med salat, tomat, agurk, majs osv.
Kun fantasien sætter grænser.
Senest opdateret ( Fredag, 01. maj 2009 22:27 )



Kommentarer