< Forrige		Næste >

Et øjebliks stilhed - tankerne omkredser din hjerne.
Hjernen ser dine tanker.
Tankerne bliver til billeder.
Ét billede, én tanke.

Det er som om det kører på en drejeskive.
Nogen gange går det stærkt og så sker det at en tanke falder af og forsvinder i dybet.
Så tænker man, hvor pokker blev den af?
Er den druknet i et forsøg på at efterforske, hvor andre er forsvundet hen?
Eller er den bare blevet forkølet og gået til lægen?

Hjernen forsøger at danne sig et billede.
Den er ved at blive deprimeret.
Dens energi er til debat i tankerne.
Et gennembrud er at håbe på.
Pludselig bliver alt tåget og diset.
Sigtbarheden er en ren skandale.

Der er storm i storbyjunglen.

Det er svært for den stakkels hjerne, at samarbejde med de mange tanker.
Hjernen sukker og ser syg ud.
Dens system søger efter en situationsrapport,
men teknologi og telefonsvarer er til stævnemøde med specialstyrkerne.
En terrorist har sneget sig ind og overfaldet en total uskyldig tanke.
Hjernens elitesoldater går til angreb.
En sikkerhedsvagt leder efter den forsvundne tanke.
Det viser sig dog, at den er rejst på ferie.
En nærmere efterforskning er derfor ikke længere nødvendig.

Pludselig siger en stemme: ”Læg venligst en besked efter bibtonen.”
Hjernen afspiller båndet fra telefonsvareren.
Bib: ”Husk – vi overvåger jer.”

Hjernens forbruger stiller krav, og der er mange forskellige kombinationer.
Hjernen vælger at afspille en dokumentarfilm om livskvaliteter.
Tankerne er dybt påvirket af samarbejdet.
En lille tanke bryder ud og råber: ” Jeg vil vide hvem bagmændene er.”
Men de andre tanker råber tilbage: ”Stil ikke så mange spørgsmål, bare følg med.”
Den lille tanke svarer vredt: ”I er alle sammen som blinde øjne der intet ser,
og I har fuldstændig tabt jeres realitetssans.
Nu tager jeg på fisketur.”

Hjernen prøver at berolige sine tanker.
Den lille tanke mumler: ”Der er en fjende iblandt os.”
Hjernen befinder sig nu i en meget følsom tilstand.
Den lille tanke og hjernen stikker hovederne sammen.
”Vi må se at få gjort en ende på de unge bøllers vildledende ønsketænkning”, sagde Hjernen.
”Ja for ellers ender det hele bare som ét stort trafikkaos,
hvor alle vejkryds kommer til at ligne en byplan,
der har fået stillet diagnosen byggefusk”, svarede Den Lille Tanke.
”Jeg har snart ikke energi til mere”, sagde Hjernen.

Hjernen prøvede og prøvede, men det var som om,
at der var knuder på højspændingsledningen.
Den kunne bare ikke finde nogen som helst fornuftig løsning på tankernes – til tider – smertefulde magtkamp.

”Du, Hjerne – minder det her dig ikke om noget?”, spurgte Den Lille Tanke.
”Hvad mener du?”, svarede  Hjernen.
”Ja - det her har vi jo alle prøvet nogle gange efterhånden,
men intet har vi fået ud af det”, sagde Den Lille Tanke.
”Nogen fortsætter med at skubbe os ud over klippekanten
og det er umuligt at blive ved med at komme op igen”, mente Den Lille Tanke.

”Nej nu skulle det være nok.”
Hjerne tog en tung beslutning.
Nu skulle der action til.

”Lad det komme, der kommer, og jeg skal vise dem, at jeg vil og kan kæmpe.”
” Nogen skal aldrig mere få lov til at forgifte,
og skabe splid i mine tanker”, sagde Hjernen til sig selv.

Som sagt så gjort.

Den kæmpede videre mod de udefra kommende elektromagnetiske fantasier.

Et øjebliks stilhed - tankerne omkredsede din hjerne.
Hjernen så dine tanker.
Tankerne blev til billeder.
Ét billede, én tanke.


IHT Nov. 2006