Hjem 
Mine digte Manden og Broen
Mine digte Manden og Broen
Manden og Broen
Manden og broen
Tirsdag, 21. april 2009 19:40 | 
Skribent: IT Bedste | 
| < Forrige | Næste > |
|---|
( Den gamle Lillebæltsbro)
Kun jævn er arbejdsmanden - men kammerat og tro,
kun du og ingen anden har banet vej til bro.
Du måtte bane vejen som før’ til færger her,
ved havnen og på kajen - du sled i al slags vejr.
Ved rambuk, spil og pramme - ved mole og på havn
det var for dig det samme, men blev for os til gavn.
Ved diger, vej og baner og høfder var du med,
beton og jord blev vaner - du drog fra sted til sted.
I sænkekasser inde mens pillerne skød op,
du kunne jernet binde - og fulgte med til top.
På broens flotte buer - du stod ved dagens dont,
du arbejdspladsen skuer til stedets horisont.
du kunne jernet binde - og fulgte med til top.
På broens flotte buer - du stod ved dagens dont,
du arbejdspladsen skuer til stedets horisont.
For enden af vor gade kom mænd med tipvognstog,
i ”børsternes” brigade - vi hørte fremmed’ sprog.
Et sjak på brinken slider - med stænger flyttes spor,
vi hørte råb til tider, iblandt var svenske ord.
i ”børsternes” brigade - vi hørte fremmed’ sprog.
Et sjak på brinken slider - med stænger flyttes spor,
vi hørte råb til tider, iblandt var svenske ord.
Fra bro til lyng og hede - de sidste ”børster” gik,
i brunkul dybt dernede - et sidste job de fik.
Og svenske Johan finder sin plads ved W.T.K.,
han ordner tipvognsskinner, så der kan køres på.
i brunkul dybt dernede - et sidste job de fik.
Og svenske Johan finder sin plads ved W.T.K.,
han ordner tipvognsskinner, så der kan køres på.
Med skovl og libert lejner - han snildt de tunge spor,
her ham man alle regner - erfaringen er stor.
Han satte liv i lejet, når sliddet det var drøjt,
skønt lidet han har ejet - humøret det var højt.
her ham man alle regner - erfaringen er stor.
Han satte liv i lejet, når sliddet det var drøjt,
skønt lidet han har ejet - humøret det var højt.
Ved hedens blomstervrimmel - til sidst han faldt til ro,
frit under åben himmel - han fik sit eget bo.
I brunkullejet mødtes - vi to som ligemand.
Skønt svensk Johan du fødtes - dit liv du gav vort land.
frit under åben himmel - han fik sit eget bo.
I brunkullejet mødtes - vi to som ligemand.
Skønt svensk Johan du fødtes - dit liv du gav vort land.
April/Maj 1944 Axel Petersen
Senest opdateret ( Onsdag, 20. maj 2009 00:09 )
Kommentarer