< Forrige

Ensomheden omfavner din sjæl.

Du forsvinder i mørket.

Det perfekte menneske er splittet i atomer.

Hvor er du henne?

Måske kommer du tilbage?

Ensomheden inddrager dit legeme.
Den borer sig igennem dit indre jeg.
Dens magt tager til i styrke.
Du bliver mindre og mindre.

Måske kommer du tilbage?

Ensomheden gør dig usynlig.
Ingen synes at se dig.
Igen famler du rundt i hvileløs tilstand.

Det gør ondt – meget ondt.

Måske kommer du tilbage?

Ensomheden kaster dig i dybet.
Spekulationerne indtager dit skjold.
Ensomhed – hvorfor?
Lyset – hvor er det?

Måske kommer du tilbage?

Ensomheden gør dig syg. Uvisheden er som en syl, der gennemborer dit hjerte.
Kroppen er udhulet.
Dit indre er forsvundet.

Måske kommer du tilbage?

Ensomheden giver dig dårlige vaner.
Din selvrespekt er smadret.
Dine øjne ser alting på en anden måde.
Tillid er et fremmedord.

Måske kommer du tilbage?

Ensomheden graver i dine minder.
Den elsker at snadre på forbudte områder.
Hvorfor skal du pines?

Din ret til at leve skrumper.

Måske kommer du tilbage?

Ensomheden sætter din dagsorden.
Misundelsen kommer op til overfladen.

Du er fanget af magtens begær.
Du kan intet stille op mod de nysgerrige blikke.

Måske kommer du tilbage?

Ensomheden ødelægger din krop.
Kræfterne bliver spaltet af de mange påmindelser.
Dit sind bliver mørkt og utilgængeligt.
Du begynder at tale et fremmedsprog.

Måske kommer du tilbage?

Ensomheden omfavnede min sjæl.

Jeg forsvandt i mørket.
Det perfekte menneske blev splittet i atomer.
Hvor blev jeg af ?

Men jeg kom tilbage?

 

IHT Jan. 2003