ITBedstes Blog Det er ganske vist
ITBedstes Blog
Det er ganske vist
Onsdag, 01. Juli 2009 12:27 | 
Skribent: IT Bedste | 
| < Forrige | Næste > |
|---|
Puha, hvor er det varmt. Jeg sidder her ude på terrassen og sveden løber ned af ansigten på mig. Der er skygge og jeg har masser af vand tilrådighed, men trods det så SVEDER jeg enormt meget.
Det er egentlig lidt synd, at I ikke kan se den seance, der udspiller sig for mine øjne lige i øjeblikket. Min mand forsøger at sidde i ro og mag og læse sin avis, men der er en stor flue, som åbentbart har forelsket sig i ham. Den VIL bare ikke væk. Han sidder og vifter med armene, og avisen. Det i sig selv, er måske ikke så sjovt, men det er mere måden han gør det på, der er sjov.
Pludelig slynger han lige en bemærkning ud i luften - til fluen: "Det kan godt være at jeg lugter rådden, men jeg er ikke død endnu". "Men det er du, hvis du ikke snart flytter dig". Klask sagde det, og så blev det den flues endeligt.Man gider egentlig ikke at lave noget, men der er jo nogen ting som skal laves bl.a. skal jeg jo have lavet et indlæg til jer læsere. Og hvad skal det så handle om?
1. Jeg har fundet en lille sjov historie på nettet, som umiddelbart ser lidt underlig ud. Men prøv alligevel og se om I kan læse den.
2. Vi skal jo også have en del af et nyt eventyr af H C Andersen.
Her kommer så den lidt underlige historie: Det er lygedilgigt i hlivken røkkæfelge bavstogerne såtr i et ord. Det entese vitgige er, at frøste og sditse bagsotv såtr det ritgige setd. Rseten kan vræe et toatlt rod og kan aleglivel lesæs uedn porbelmer. Dtete sykldes, at mennesteks hrenje ikke leæsr hrevt bagstov for sig, men ser odret som et hlee.
Det er ganske vist! Af H C Andersen
"Det er en frygtelig historie!" sagde en høne, og det omme i den kant af byen, hvor historien ikke var passeret."Det er en frygtelig historie i hønsehuset! Jeg tør ikke sove alene i nat! Det er godt at vi er mange sammen på hjalet!"- Og så fortalte hun, så at fjerene rejste sig på de andre høns og hanen lod kammen falde. Det er ganske vist!
Men vi vil begynde med begyndelsen, og den var i den anden kant af byen i et hønsehus. Solen gik ned og hønsene fløj op; én af dem, hun var hvidfjeret og lavbenet, lagde sine regelmenterede æg og var, som høne, respektabel i alle måder; idet hun kom til hjals, pillede hun sig med næbet, og så faldt der en lille fjer af hende. "Der gik den!" sagde hun. "Jo mere jeg piller mig, des dejligere bliver jeg nok!" Og det var nu sagt i munterhed, for hun var det muntre sind mellem de høns, i øvrigt, som sagt, meget respektabel; og så sov hun. Mørkt var det rundt om, høne sad ved høne og den, som sad hende nærmest, sov ikke; hun hørte og hun ikke hørte, som man jo skal i denne verden, for at leve i sin gode rolighed; men sin anden naboerske måtte hun dog sige det: "Hørte du, hvad der blev sagt? Jeg nævner ingen, men der er en høne, som vil plukke sig, for at se godt ud! Var jeg hane, jeg ville foragte hende!" Og lige oven over hønsene sad uglen med uglemand og ugle børn; de har skarpe ører i den familie, de hørte hvert ord, som nabohønensagde, og de rullede med øjnene og uglemo'er viftede sig med vingerne: "Hør bare ikke efter! Men I hørte sagten hvad der blev sagt? Jeg hørte det med mine egne ører, og man skal høre meget før de falder af! Der er en af hønsene, som i den grad har glemt, hvad der skikker sig en høne, at hun sidder og piller alle fjerene af sig og lader hanen se på det!" "Prenez garde aux enfant!" sagde uglefader. "Det er ikke noget for børnene!" "Jeg vil dog fortælle genbouglen det! Det er sådan en agtværdig ugle i omgang!" Og så fløj mutter.
Senest opdateret ( Søndag, 05. Juli 2009 16:00 )
Kommentarer
- Super fedt indlæg!
Ps: Er vild med den sætning du har fundet! Det utroligt, ikke?? ;)