< Forrige		Næste >

Jeg sidder her på min "pind" foran computeren, og kigger ud af vinduet, mens jeg forsøger at få sammenstykket et lille blogindlæg til i dag. Man blir' sgu trist til mode, når vejret opfører sig som det gør i dag. Regn, regn og atter regn, sådan skulle det blive hele dagen. Føj for pokker. Man kan ikke komme ud og drive den af, i liggestolen, på terrassen. Men nå, sådan skulle vejret jo blive idag. Hvem er det lige der har fødselsdag? - 11/6 er det ikke...

Jo, det er "fanden", himself. Så I kan jo nok forstå, vejret skal være dårligt idag. Men hovsa - der er jo også en anden, som skal holde stor fest idag (og jeg er ikke engang inviteret), nemlig "Prinsen - der gerne ville være konge". Der bliver ikke nævnt noget navn, men jeg tror den opmærksomme læser, selv kan komme på et rigtig godt navn til fødselaren.

Jo - så skal vi også have sidste del af vores lille historie i tre dele. Så her kommer den.

Stoppenålen af H C Andersen

3. og sidste del

" Se nu blev det forfremmet" sagde stoppenålen. "Jeg bliver siddende, jeg er for fin, men det er min stolthed og den er agtværdig!" Og så sad den rank og havde mange tanker. "Jeg skulle næsten tro, at jeg er født af en solstråle, så fin er jeg! Synes jeg ikke også, at solen altid søger mig under vandet. Ak jeg er så fin, at min moder ikke kan finde mig, havde jeg mit gamle øje, som knak, så tror jeg at jeg kunne græde! - Skønt jeg gjorde det ikke - græde er ikke fint!" En dag lå der nogle gadedrenge og ragede i rendestenen, hvor de fandt gamle søm, skillinger og sådan noget. Det var griseri, men det var nu deres fornøjelse. "Av!" sagde den ene, han stak sig på stoppenålen, men ingen hørte det; lakken var gået af den og sort var den blevet, men sort gør tyndere, og så troede den, at den var endnu finere, end før. "Der kommer en æggskal sejlende!" sagde drengene, og så stak de stoppenålen fast i skallen. "Hvide vægge og selv sort!" sagde stoppenålen. "Det klæder! Så kan man dog se mig! - bare jeg ikke bliver søsyg, for så knækker jeg mig!" Men den blev ikke søsyg og den knak sig ikke. "Det er godt mod søsyge at have stålmave og så altid huske på, at man er lidt mere end et menneske! Nu er mit gået over! Jo finere man er, desmere kan man holde ud." "Krask!" sagde æggeskallen, der gik et vognmandslæs over den. "Hu, hvor det klemmer!" sagde stoppenålen. "Nu bliver jeg dog søsyg! Jeg knækker!Jeg knækker!" Men den knak ikke, skønt der gik et vognmandslæs over, den lå på langs - og der kan den blive liggende!