Her i mit lille kongerige, sker der ikke de stor ting.

Idag får I så første del af H C Andersens eventyr "Stoppenålen". Et eventyr der handler om, at ville være noget andet og mere end det du er. Det handler også om, hvor grueligt galt det kan gå, når man ikke passer på. (Hovsa, det rimede, gå - på). Følg med i de kommende afsnit og find ud HVOR grueligt galt det KAN gå.

Jeg har leget lidt med hunden, ude, spillet bold og kastet pind. Så er han glad og meget træt. Lige nu ligger han ved siden af mig, på gulvet, og sover. Han er mors hængerøv, hvor jeg er, er han også.

Forleden købte jeg nogle blomster, der egentlig skulle plantes i krukker, men lysten mangler så de må vente lidt endnu.

Nej - hvor det blæser i dag. Det er ikke koldt, men det kunne være varmere. Jeg forsøgte at læse avisen og drikke en kop formiddagskaffe på terrassen, men alt var ved at blæse væk, så jeg måte liste ind igen.

Til aftensmad skal vi have min favorit fisk - laks. Der findes ikke noget bedre end.....

Fars laksepakker. Opskriften vil jeg hellere end gerne dele med I derude, så tag et kig i mine opskrifter, der er den at finde + en masse andre gode opskrifter.

Nu til eventyret....

Stoppenålen af H C Andersen

Der var engang en stoppenål, der var så fin på det, at hun bildte sig ind, at hun var en synål. "Se nu bare til, hvad I holder på!" sagde stoppenålen til fingrerne, der tog den frem. "Tab mig ikke! Falder jeg på gulvet, er jeg i stand til aldrig at findes igen, så fin er jeg!"
"Der er måde med!" sagde fingrerne og så klemte de hende om livet. "Ser I, jeg kommer med suite!" sagde stoppenålen, og så trak den en lang tråd efter sig, men som dog ikke havde knude. Fingrerne styrede nålen lige mod kokkepigens tøffel, hvor overlæderet var revnet og nu skulle det sys sammen. "Det er nedrigt arbejde!" sagde stoppenålen. "Jeg går aldrig igennem, jeg knækker!jeg knækker!" - og så knak hun. "Sagde jeg det ikke nok" sagde stoppenålen, "jeg er for fin!" Nu duede hun ikke til noget, mente fingrerne, men de måtte dog holde fast, kokkepigen dryppede lak på hende, og stak hende så foran i sit tørklæde. "Se nu er jeg brystnål!" sagde stoppenålen; "jeg viste nok, at jeg kom til ære; når man er noget, bliver man altid til noget!" Og så lo hun indvendig, for man kan aldrig se udvendig på en stoppenål, at den ler; der sad hun nu så stolt, som om hun kørte i karet og så til alle sider. "Må jeg have den ære at spørge om De er af guld?" spurgte hun knappenålen som var nabo. "De har et dejligt udseende og deres eget hoved, men lille er det! De må se til at det vokser ud, thi man kan ikke alle lakkes på enden!" Og så rejste stoppenålen sig så stolt i vejret, at hun gik af tørklædet og i vasken, just som kokkepigen skyllede ud. "Nu gå vi på rejse!" sagde stoppenålen. "Bare jeg ikke bliver borte!" Men det blev hun. "Jeg er for fin for denne verden!" sagde hun, da hun sad i rendestenen. "Jeg har min gode bevidsthed og det er altid en lille fornøjelse!" Og så holdt stoppenålen sig rank og tabte ikke sit gode humør.

Følg med i næste afsnit.

Kommentarer

Navn *
Email (Til bekræftelse & Svar)
URL
Billedekode   
ChronoComments by Joomla Professional Solutions

Tilføj kommentar