ITBedstes Blog
Krible-Krable
| < Forrige |
|---|
Blikket vandrer hvileløst rundt i rummet. Jeg aner ikke, hvad jeg skal give mig til.
- Måske skulle jeg arbejde lidt på min hjemmeside? Jeg elsker det, og det kan også ses. Der er mange sider efterhånden, men der kommer garanteret mange flere til. Jeg skal nok finde på noget nyt.- Måske gå ud i haven. Ukrudtet holder jo ikke søndagsfri. Når jeg sidder og kigger ud af vinduet kan jeg se.....
Vanddråben
Du kender da sagtens et forstørrelsesglas, sådan et rundt brilleglas, der gør alting hundrede gange større end det er? Når man tager og holder det for øjet og ser på en vanddråbe ude fra dammen, så ser man
over tusinde underlige dyr, som man ellers aldrig ser i vandet, men de er der og det er virkeligt. Det ser næsten ud, som en hel tallerken fuld af rejer, der springe mellem hverandre, og de er så glubende, de river arme og ben, ender og kanter af hverandre, og dog er de glade og fornøjede, på deres måde.
Nu var der engang en gammel mand, som alle kaldte Krible-Krable, for det hed han. Han ville alle tider have det bedste ud af enhver ting, og når det slet ikke ville gå, så tog han det med trolddom.
Nu sidder han en dag og holder sit forstørrelsesglas for øjet og ser på en vanddråbe, der var taget ude fra en pyt vand i grøften. Nej hvor det kriblede og krablede der! Alle de tusinde smådyr hoppede og sprang, trak i hverandre og åd af hverandre.
" Ja, men det er jo afskyeligt!" sagde gamle Krible-Krable. " Kan man ikke få de til at leve i fred og ro, og hver passe sit!" Og han tænkte og tænkte, men det ville ikke gå og så måtte han trolde. "Jeg må give dem kulør, at de kan blive tydelige!" sagde han, og så hældte han ligesom en dråbe rød vin i vanddråben, men det var hekseblod, den allerfineste slags til to skilling; og så blev alle de underlige dyr rosenrøde over hele kroppen, det så ud som en hel by af nøgne vildmænd.
"Hvad har du der?" spurgte en anden gammel trold, som ikke havde noget navn og det var just det fine ved ham.
"Ja kan du gætte, hvad det er," sagde Krible-Krable. "Så skal jeg forære dig det; men det er ikke let at finde ud af, når man ikke ved det!"
Fortsættelse følger. Kig forbi hver dag og se om resten af historien er kommet i et nyt blogindlæg.
Senest opdateret ( Mandag, 18. maj 2009 16:16 )



Kommentarer
For at citere din svigersøn: DET ER VIRKELIG GENIALT!!
- Hold da op, sikke dog et FLOT indlæg, du har fået lavet! Det må jeg sige, det har du gjort super godt!
En rigigt fed ide med H.C. Andersen. Jeg får nogle sjove billeder på nethinden, når jeg læser en historie som denne. :)
Jeg glæder mig virkelig meget til næste blog-indlæg!