♥ Maria er så ren og skær
og ung og smuk og jomfru.
Hun går og pynter stuen her
med ømhed og med omhu.

♥ Hun sætter blomsterne i vand
og smiler som de færrest
Josef er ikke hendes mand,
men han er hendes kæreste.

♥ Angst hører hun nu åndens pust.
I stuen står en engel.
Og bang - dér ligger vasen knust.
Hun slipper blomstens stængel.

♥ Og du blev sikkert også bleg,
det skulle jeg da mene,
hvis så’n en engel viste sig,
når du var helt alene.

♥ Men englen si’r :"Kom fra dit skjul,
du sødeste blandt jøder!
Gud har bestemt : Til næste jul
bli’r det hans søn, du føder".

Johannes Møllehave